onsdag den 27. juli 2016

Gode oplevelser med børn #1

Det er sommerferietid og sommerferie er lig med gode familieoplevelser. Ærligt talt, er jeg ikke den store fan af forlystelsesparker eller steder a la Lalandia. Derfor er gode oplevelser for kæresten og jeg gerne ting, hvor bøllen gennem underholdning også får læring - læs tigermor(haha).
Bøllen har altid været begejstret for dyr, derfor er vi ret glade for zoologiske haver. Vi har årskort til København Zoo. Jeg antager, at I kender den, derfor ingen anmeldelse af den. Men når vi er ude og rejse, besøger vi gerne zoologiske haver.
Hannover Zoo gjorde virkelig et stort indtryk på mig og kæresten. Jeg har tidligere blogget om den, men den kan godt tåle endnu en anbefaling. Haven var så gennemført med "kulisser" som passede til forskellige verdensdele, hvorfra dyrene oprindeligt stammer. Fx besøgte man et indisk tempel, da man skulle se tigrene og elefanterne. Jeg fik følelsen af at være i Indien, så konceptet virkede på mig. Hannover Zoo er klart et besøg værd, hvis man er på de kanter.












Ingen kommentarer:

Send en kommentar