Viser opslag med etiketten rejser. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten rejser. Vis alle opslag

fredag den 25. november 2016

Gode oplevelser med børn #6

Her på Black Friday vil jeg skrive lidt om de vigtige ting i livet - gode oplevelser med bøllen.
I Gøteborg ligger Universeum, som er nordens største science center. Det er et stort hus med mange forskellige temaer, og vi brugte en hel dag på at udforske alle afdelingerne. Vi startede med regnskov. Dernæst gik vi videre til akvariet, hvor vi blandt andet så savfisk. Jeg var ret vild med istidsudstillingen på taget (eller den øverste etage). Den var virkelig godt lave. Vi tilbragte naturligvis også tid på den indendørs legeplads, som var rimelig stor. Der var også en legeplads udenfor. Jeg synes, at det var en fin detalje med tallene på gelænderne. Bøllen er vild med at tælle alt - hvor mange sporvogne vi så blev talt osv.
















søndag den 6. november 2016

Gode oplevelse med børn #5

I juni skulle kæresten til en konference i Lissabon. Så jeg besluttede at bruge kærestens rejseri til noget positivt. Som en mulighed for en billig storbyferie, kærestens flybillet var jo betalt. Så da konferencen sluttede fløj bøllen og jeg til Lissabon.
Den zoologiske have i Lissabon er den klassiske zoologiske have med et twist. Der er alle de dyr, som vi kender fra de fleste zoologiske haver. Der var både de almindelige tigre og hvide tigre. Bøllen er jo som tidligere nævnt vild med tigre, hun var derfor ret imponeret over de hvide.
Det var muligt at se haven fra oven med en kabelbane, den var ganske gratis. Ja den kører henover fx løvernes anlæg, hvilken gav et godt view. Derover får man også et godt view over Lissabon. Vi tog turen 3 gange, bøllen var ret begejstret for den og den var jo gratis.
Derudover har de delfiner. 2 gange om dagen er der et show med delfinerne. Bøllen sad helt tryllebundet under showet og klappede ivrigt.








tirsdag den 13. september 2016

Gode oplevelse med børn #4

American Museum of Natural History i New York er wauw med wauw på.... Det er stort, som i mega stort.
Vi startede med den permanente udstilling med nordamerikanske dyr, som var super flot.


Find Nemo...
Os med børn(eller barnlige sjæle) kender jo hvalen (det er den fra Peter Pedal).

søndag den 7. august 2016

Gode oplevelser med børn #3

Vi har en tradition - at tage til Malmø fredagen efter Kristi Himmelfarts dag. Da børnehaven alligevel holder lukkedag (er pænt træt af de lukkedage!!!). Min svenske kollega havde anbefalet os at besøge "Teknikens och Sjöfartens hus".
Det lød ret spændende udfra min kollegas beskrivelser, og det var det også. Der var bl.a. en gammel ubåd - ikke for folk med klaustrofobi... Gamle biler og flyvemaskiner. En science etage, hvor man kan afprøve forskellige ting. Og sidst men ikke mindst en super god indendørs legeplads.
En sand fornøjelse for store og små. Derudover er det ret billigt at komme ind, hvilket bestemt også er et plus.










søndag den 31. juli 2016

En god oplevelse med børn #2

Min næste anbefaling i serien "En god oplevelse med børn" er Museum of Science i Boston, som klart er et besøg værd for store og små. Vi brugte en hel dag der, og der var så meget spændende at se og udforske. Jeg var naturligvis ret begejstret for deres permanente udstilling om matematik. Sidste sommer(2015) havde de en særudstilling "The Science Behind Pixar", Kæresten og jeg var vildt begejstret for den - de 2 matematiknørder på tur. Bøllen forstod dog ikke matematikken, men hun var meget begejstret over de kendte figurer fra filmene.













Boston Duck Tours er en guidet bustur udover det sædvanlige. Bussen er nemlig et ambifie køretøj. Den kan virkelig anbefales. Til sidst på Charles River får børnene nemlig lov til at sejle skibet(bussen). Bøllen var meget begejstret. Bussene afgår bl.a. fra Musuem of Science.

onsdag den 27. juli 2016

Gode oplevelser med børn #1

Det er sommerferietid og sommerferie er lig med gode familieoplevelser. Ærligt talt, er jeg ikke den store fan af forlystelsesparker eller steder a la Lalandia. Derfor er gode oplevelser for kæresten og jeg gerne ting, hvor bøllen gennem underholdning også får læring - læs tigermor(haha).
Bøllen har altid været begejstret for dyr, derfor er vi ret glade for zoologiske haver. Vi har årskort til København Zoo. Jeg antager, at I kender den, derfor ingen anmeldelse af den. Men når vi er ude og rejse, besøger vi gerne zoologiske haver.
Hannover Zoo gjorde virkelig et stort indtryk på mig og kæresten. Jeg har tidligere blogget om den, men den kan godt tåle endnu en anbefaling. Haven var så gennemført med "kulisser" som passede til forskellige verdensdele, hvorfra dyrene oprindeligt stammer. Fx besøgte man et indisk tempel, da man skulle se tigrene og elefanterne. Jeg fik følelsen af at være i Indien, så konceptet virkede på mig. Hannover Zoo er klart et besøg værd, hvis man er på de kanter.