onsdag den 17. august 2016

Elcykel overvejelser

Det går ikke super godt med den daglige cykeltur på omkring 15 km til arbejde, og ja der er også 15 km hjem. Jeg er gået kold i skiftetøj, da jeg ikke har et garderobeskab på mit arbejde. Desværre er der en venteliste til et skab, vi snakker år...
På kolde og mørke morgener vinder bussen, da mit trætte morgen-jeg ikke gider at kæmpe mod vinden og regnen. Men busturen hjem er en kæmpe stressfaktor, da bussen altid er forsinket. Den forsinkede bus er en matematisk gåde, som jeg kan skrive meget og længe om.
Jeg har brug for noget medvind på cykelstien;-). Så enten er det en bil eller en elcykel.
Matematikøkomonen har regnet lidt på sagen og undersøgt markedet. Elcykel versus bil?
Bil:
  • En lillebitte bil koster omkring 100.000 kr. (vi regner i Chanel, hvilke svarer til 5 Chanel tasker...)
  • Parkering på mit arbejde koster omkring 20.000 kr. om året (1 Chanel taske)
  • Benzin, afgifter og forsikring mv. om året - 14.000 kr (4 par Chanel ballerinaer)
  • Ingen motion og frisk luft
  • Altid tørvejr
  • Bilen har en salgsværdi
Elcykel:
  • En god elcykel koster omkring 20.000 kr (1 Chanel taske)
  • Motoren holder cirka 3 år alt efter brug og en ny motor koster omkring 5.000 kr. (1 par Chanel sneakers)
  • Gratis cykelparkering
  • Motion og frisk luft
  • Regnvejr og vinter medfører en udgift til ordentligt regntøj og vintergear
  • Minimal salgsværdi
Men det rette regntøj og vntertøj er en elcykel nok en fornuftig løsning til min daglig transport.


Nr. 1: Den lyserøde drøm er fra Batavus. Man kan flytte "pigen" ud af byen aka Østerbro, men denne cykel lader mig blive i "Jeg bor stadig i byen" drømmen. Men det gør jeg ikke.
Nr. 2: Er fra Riese & Müller og er så lækker på en underspillet måde.
Nr. 3: Er fra Kildemoes. Den er nok det tætteste, jeg kommer på en favorit. Den har en del elementer fra den klassiske bedstemorcykel, som jeg godt kan li'. Igen bypigeideen.
Nr. 4: Er en sporty kadidant fra Batavus, og så er jeg vild med den grønne farve. Jeg har også en ting for cykler i pangfarver.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar