fredag den 11. november 2016

Dagens sko 111116

TGIF!!! Weekenden skal bruges på de normale gøremål, såsom rengøring og tøjvask. Derudover skal vi lave rullinger(igen igen). Bøllen er vild med Mini MGP(Ramasjang). Faktisk er det et genialt koncept, da alle kan være med. Vi har jo alle brugte toiletruller og så er det bare at dekorere dem. Vi har bl.a. lavet nederdele/hatte af muffinsforme og arme af sugerør. Det er kun fantasien som sætter grænser. Om lørdagen skal vi male rullerne, så tørrer de til søndag, hvor vi så laver rullingerne. Det er faktisk meget hyggeligt, og mine kasser med alverdens dimse dutter i form af perler, garn, stof og glimmerpapir mv. er et kæmpe hit hos bøllen.
Jeg er stadig ret forelsket i støvletterne med kæderne fra Givenchy. Ja det er dem, jeg drømmer om på denne fredag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar