fredag den 5. juni 2015

Dagens sko 050615

Tænk, at det i dag er 100 år siden, at kvinder fik stemmeret! Ja, vi har stemmeret i dag. Men har vi opnået ligestilling mellem kønnene? Svaret er desværre et kæmpe NEJ!!! Hermed ikke sagt, at vi har det dårligt i Danmark. Men vi har et stort stykke vej endnu. Fx med den måde, hvorpå vi vurderer andre kvinder, som går efter magten enten i politik eller i erhvervslivet. Hvor mange journalister har fx. spurgt en mandlig topchef om, hvem der passer hans børn? Blot et eksempel på, hvordan vi dømmer kvinder. Jeg kunne blive ved, og jeg har slet ikke nævnt kvinders påklædning. Men jeg gider ikke at hidse mig op over uretfærdighed her til aften.
Jeg har fortsat mit aktive jeg igen i dag, da jeg har gået 12, 5 km. Der er marked i min lille by i denne weekend, og det måtte vi lige tjekke ud. Da kæresten havde en telefonkonference kl 8,30 i morges, skulle bøllen og jeg finde på noget. Så vi gik ned til markedet for at se, hvad det var for noget. Jeg kom til at love bøllen, at hun måtte prøve nogle af tingene i tivoliet. Så da kæresten var færdig med sit arbejde, gik vi tilbage.
Men så blev det sommer i Danmark, og jeg mangler sandaler. Hvorfor overrasker det mig hvert år? Jeg har i flere år været vild med dem fra Balenciaga, og disse med mørke nitter er ingen undtagelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar