tirsdag den 13. december 2016

Jul i det lille hjem

Min kæreste er begyndt at omtale mig som Gertrud Sand fra The Julekalender. Tsk tsk, bare fordi, at jeg er en smule glad for julepynt og at pynte op til jul.


Filigran juletræet fandt jeg i Rema1000 og det kostede kun 230 kr, hvilket er en brøkdel af prisen på det originale.

Her er grunden til, at kæresten kalder mig Gertrud Sand. Nemlig det som jeg har hængt op i vinduerne i stuen;-).

Vanvittigt dyrt julepynt fra Sarah Becker, men også vanvittigt smukt.

Derudover har jeg noget gammelt julepynt fra Sarah Becker. Jeg mener, at jeg købte det for omkring 10 år siden. 

Et julelandskab er meget hurtigt at lave - sukker(ja ganske almindeligt hvidt sukker), sukkerstokke, en Bambi og grantræer og evt en lille nisse og så har man et julelandskab. Lettere  bliver det næsten ikke.

Min alternative julekrans er et simpelt gør-det-selv projekt, hvor det tog mig 10 minutter at bikse den.
Jeg har brugt følgende til at lave den:
* Krans af flamingo
* Sølv guirlande
* Julekugle
* En masse Lego figurer
* En limpistol
* Bånd til at hænge kransen op med

mandag den 12. december 2016

Dagens sko 121216

Med lidt held så sover bøllen om lidt. Puha hun kan næsten ikke sove i disse dage af bare spænding. Læs træt mor, der glæder sig til januar;-).
Så er det blevet min tur til at ønske mig disse støvler fra Givenchy. Nu sover bøllen vist indtil i morgen, hvor kalendershowet vil gentage sig;-).

søndag den 11. december 2016

Mine juleønsker

Med under 2 uger til jul er det vel på sin plads med min ønskeseddel. Jeg synes, at det er vildt svært at finde på ønsker - altså dem indenfor et realistisk budget. Normalt putter jeg ikke tøj på min ønskeseddel, da jeg synes det er til grin at tøjet bliver sat ned til 1/2 pris den 27 december. Men Ganni har lige sendt endnu en kollektion på gaden, og den bliver forhåbentligt ikke sat ned den 27;-).
Jeg ønsker mig så meget den lyserøde elefanttaske fra Loewe - komplet upraktisk, men gude skøn. Jeg har naturligvis også ønsker fra Royal Copenhagen. Jeg er begyndt at samle på Blå Elements. Derudover kan jeg godt bruge nogle gode hverdagsstøvler og Ganni lavet disse 2 par. Som tidligere skrevet har Ganni lige sendt en ny kollektion på gaden, og den er som altid fyldt med godt hverdagstøj. Hvad ønsker I jer til jul?

lørdag den 10. december 2016

Dagens sko 101216

Det er lørdag aften og jeg skal nu flade max ud i sofaen som en anden sofakartoffel.
En af ulemperne ved mit hus er, at der altid er fodkoldt. Jeg mangler et par varme sutsko, men jeg har også en del krav til dem. Mit hus har en del trapper, som jeg konstant render op og ned af. Derfor skal de sidde ordentligt fast på fødderne. Den vigtigste ting er dog, at de er varme, men også lader min hud ånde. Jeg elsker fornemmelsen af at have mine UGG støvler på med bare fødder, da man har varme fødder og kan ånde  = total luksus. Derfor ønsker jeg mig dette par hjemmesko fra UGG.


torsdag den 8. december 2016

Dagens sko 081216

Jeg har altid været vild med disse sneakers fra Acne. Jeg er faktisk også vild dem med i lyserød, selvom lyserød er meget udenfor min komfortzone.
Ja, hvis I ikke har bemærket det, så er der meget få lyserøde ting i min garderobe, hvilket er lidt sjovt, da lyserød faktisk klæder mig. Jeg har det lidt svært med den lyserøde farves signaler. Men jeg er også blevet opdraget af en feminist, derfor ligger det dybt i mig, at lyserød er lig med svaghed og hjælpeløshed. Måske skulle jeg tage den opfattelse op til revision, da feminisme også kan være iført lyserødt.

tirsdag den 6. december 2016

Dagens sko 061216

Mine fødder havde det koldt i dag, da jeg cyklede til og fra arbejde. Derfor har de brug for en smule varm komfort fra Laid Back London. Ikke nok med at de er varme og komfortable, så er de super cool. Jeg ser, at de kan løfte et afslappet outfit til at blive boheme chikt. Men kan også give et fint outfit en smule kant.


søndag den 4. december 2016

Dagens sko 041216

Acne laver en del støvler som bliver kandidater til favoritstøvler. Jenny er endnu et par i denne kategori. Jeg er især vild med den lave udskæring. De kunne godt ende på min ønskeseddel til jul.

lørdag den 3. december 2016

Dagens sko 031216

Lørdag aften og jeg er over and out men desværre ikke iført disse pæne sko fra Gucci.

torsdag den 1. december 2016

Dagens sko 011216

Så blev det 1 december. Bøllen løb nærmest ned i stuen i morges af bare iver over at skulle åbne den første låge i hendes julekalender (LEGO Starwars). Bøllen er i år virkelig blevet begejstret for julen. Hun er lige begejstret for følgende - gaverne, flæskesteg, julepynt og Starwars julekalenderen.
I december er det rart at finde billigere alternativer, da jeg godt ved hvad månedens shoppebudget skal gå til;-). Fine støvler til hverdag fra & Other Stories med en tydelig reference til Acne's Jensen støvler - dog til en 1/3 af prisen.

onsdag den 30. november 2016

Årets julepynt ønsker

Hvert år skal jeg virkelig lægge bånd på mig selv for ikke at købe mig fattig i julepynt. Ja, jeg elsker seriøst julepynt. Jeg elsker at pynte op til jul. Efterhånden er min samling af julepynt blevet habil og nyt kommer til hvert år. Min samling er et forvirret mix af ting, som jeg gennem tiden har fundet pæne og stadig gør. Jeg kan godt li' ideen om at finde ting frem år efter år og tilføje nyt. Det giver efter min overbevisning den hyggelige stemning.
Jeg har samlet lidt, som jeg i år gerne vil tilføje samlingen.
Nr. 1 - Filigrantræet har jeg ønsket mig i flere år. Jeg vil brug det til at stå med pynt i løbet af december. Jeg er vild med det det enkle look og så kommer der ingen grannåle på stuegulvet før jule aften. Nr. 2 - lysestagen fra Finnsdottir er så fin. Jeg er ikke så meget til de klassiske dekorationer med gran i ler, og denne kunne være fin med et kalenderlys i (og så den kan genbruges til næste år). Nr. 3 - Julekuglerne fra Lyngby Porcelæn er så smukke og tidsløse. Nr. 4 - så blev mit julepynt infiltreret af Ganni;-), men det Pommes fritter vedhæng har en tilpas mængde kitsch over sig. Nr. 5 - Bare fint julepynt fra House Doctor. Nr. 6 - Jeg er vild med Bjørn Wiinblads univers, derfor må jeg også ha' hans julepynt.